Harvings Pakhus
Snedkerarbejde til historisk pakhus ombygget til kontorlejemål
Snedkerarbejde til historisk pakhus ombygget til kontorlejemål
I forbindelse med ombygningen af Harvings Pakhus i Københavns Sydhavnskvarter har bgb a.s. udført snedkerinventar og tilpasset til eksisterende forhold.
Vi har leveret radiatorskjulere med topplader i massiv træservice, samt snedkerinddækning omkring nye stålkonstruktioner, så de fremstår som originale søjler.
Vores entreprise har desuden omfattet gipsvægge og lofter og opbygning af teknikrum med plenumvægge til ventilation på samtlige etager samt paneler i MDF.
Ejendommen er transformeret til moderne, high-end erhvervslejemål med fokus på kvalitet og æstetik. I det gamle pakhus, der tidligere har fungeret som lagerbygning, er der nu indrettet lyse og rummelige kontorer, fordelt over seks etager, stue og kælder.
De nye faciliteter inkluderer blandt andet fælles kantine og fitness, som er målrettet virksomhedernes medarbejdere.
Renoveringen af Harvings Pakhus indgår som en del af den hastige udvikling af Sydhavnskvarteret og repræsenterer en vellykket kombination af klassisk arkitektur og forventningerne til en moderne arbejdsplads.