bgb a.s. søger bygningskonstruktørpraktikant
Søg nu og start hos os i foråret 2026
Søg nu og start hos os i foråret 2026
bgb a.s. søger til foråret 2026 en praktikant til vores totalentreprise i Fælledby. Fælledby er en ny bydel i København, som ligger i den sydlige del af Amager Fælled. Her er vi i fuld gang med et spændende projekt, hvor vi opfører etageboliger primært med træ som byggemateriale - fra de bærende konstruktioner til facaderne.
Vi leder derfor efter en bygningskonstruktørpraktikant, gerne med baggrund som tømrer, som har mod på at indgå i det daglige arbejde sammen med resten af byggeledelsen. Her får du rig mulighed for at omsætte teori til praksis og sætte din erfaring med byggeri i træ i spil.
Vi opfører boliger i træ i Fælledby, og som praktikant kan du blive en del af vores team
Du vil både få opgaver ved skrivebordet og på pladsen, hvor teamet arbejder med tidsplanlægning, styring af vores underentreprenører, økonomi, bæredygtighedscertificering med mere.
I mange tilfælde leder et praktikforløb hos bgb a.s. til ansættelse efter endt uddannelse. Kan du lide at tage fat, er du selvstændig, og har du mod på at kaste dig ud i nye opgaver, er du måske vores nye praktikant.
Send din ansøgning til jmj@bgb.dk