07.11.2023

bgb a.s. afleverer Danmarks første renoverings- og nybygningsprojekt præcertificeret til DGNB Platin

 

Ombygningen af den historiske Hellebæk Klædefabrik til boliger og erhverv er i mål.

 

bgb a.s. har i samarbejde med DEAS Asset Management, Velliv og PensionDanmark transformeret de 150 år gamle rammer ved den nordligste Øresundskyst til 32 moderne luksusboliger i et projekt, der kombinerer den historiske arv med moderne komfort.

 

Hellebæk Klædefabrik er endda som det første ombygningsprojekt i Danmark er blevet præcertificeret til DGNB Platin. Desuden er projektet præcertificeret til DGNB Hjerte.

 

Hver lejlighed har bevaret unikke træk fra den oprindelige fabriksbygning, som høje rum og store vinduer med en flot lysindfald. Lejlighederne er alle forskellige og er mellem 64 og 193 kvadratmeter. Udover de enkelte lejligheder er der fælles facilietter som orangeri, fælleslokale, træningsrum, sauna og værksted. Udenfor er der gjort meget ud af at skabe imødekommende fælles arealer med stier og ophold.

 

De første beboere har taget deres lejligheder i brug, og de sidste boliger er netop blevet afleveret til bygherre.

 

Som en del af projektet har vi opført fem rækkehuse på området, Klædehusene. Klædehusene er bygget udelukkende i træ. En mere bæredygtig måde at bygge på, og her har vi høstet gode erfaringer i forhold til at opføre ejendomme helt i træ og dermed bringe byggeriets CO2-aftryk ned.

 

- Vi er meget stolte af resultatet af denne transformation. Det har været en udfordrende, men også lærerig opgave at genoplive den historiske fabriksbygning, og forvandle den til moderne boliger. Og vi er især stolte af at kunne fortælle, at det er lykkedes at gennemføre projektet med den høje grad af bæredygtighed, så vi er nået i mål med ambitionen om en præcertificering til DGNB-Platin, som var bygherres ønske, siger projektchef og partner i bgb a.s., Jeppe Mulvad Jeppesen.

 

 

Udover fokus på at opnå DGNB-certificeringen har vi i dette projekt arbejdet på at få CO2-aftrykket på de forskellige bygninger i Hellebæk Klædefabrik helt i bund. Den samlede klimapåvirkning af bygningerne er beregnet til mellem 5,2 og 6,7 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.

 

Det har blandt andet kunnet lade sig gøre, fordi vi har omdannet eksisterende bygninger og bygget i træ. Vi har også kunnet genbruge mursten i væksthuset og i dele af belægningen. Boligerne forsynes af varme og køling fra jordvarmespiraler og varmepumper, hvilket også er med til at reducere CO2-aftrykket.

 

- Vi har fra starten i projektet fokuseret meget på genanvendelse af byggematerialer, og det er lykkedes at bygge væksthuset og lave belægninger i hele området med en kombination af genanvendte og nye byggematerialer. Ved udarbejdelse af landskabsprojektet har biodiversitet været i fokus, og vi har desuden løbende været i dialog med naboer og vi har sikret at de beholder deres havudsigt, efter vi har plantet store træer på grunden, siger Jeppe Mulvad Jeppesen.